Vi tror ikke på uopnåelige standarder. Vi lever i et præstationssamfund og man bliver nemt fanget i ideen om, at man hele tiden skal gøre mere. Do What You Can er vores måde at sige, at man ikke skal noget, men kan gøre det der er muligt, med de ressourcer man har. For nogle betyder det en gåtur med barnevognen – for andre er det en intensiv sprinttur.
Det er ikke endnu et krav om du skal forsøge at gøre mere, men blot det der er muligt for dig. Vores liv og hverdage ser vidt forskellige ud og vi har forskellige forudsætninger for at være aktive. Livet rammer os; vi får børn og familie, vi får et krævende arbejde eller vil bruge mere tid på venner og veninder. Vi får andre prioriteter – men ønsket om at være aktiv er der stadig.